
Hesteskoen – en lykkebringer
Hvorfor en hestesko anses for at bringe held og lykke.
Hesteskoen er et symbol på held og lykke i mange kulturer, også i Europa. Symbolet kan spores tilbage til oldtiden, hvor heste var værdifulde og uundværlige til transport, landbrug og krig.
Hesteskoen er traditionelt lavet af jern, som man troede værnede mod onde ånder. Dens halvmåne-form er desuden blevet forbundet med frugtbarhed og overflod.
En populær legende knytter sig til helgenen Dunstan, en middelalderlig smed. Han mødte engang djævelen i sin smedje og sømmede en hestesko fast på djævelens hov. Djævelen bad om nåde, og Dunstan gik med til at fjerne den på det vilkår, at djævelen aldrig kom ind, hvor der hang en hestesko over døren. Siden da har folk hængt hesteskoen over døren for at beskytte sig og tiltrække lykken.
De islandske heste på Kirkeskovgaard bliver skoet hver 6.–8. uge, og hesteskoen, du får tilbudt, kommer fra en af dem. Vi kan ikke love, hvilken hest eller hvilket ben – men vi kan love, at din hestesko er unik og en evig erindring om dit ophold.
Annette og Jakob ønsker dig al held og lykke og håber at se dig igen på Kirkeskovgaard.